-
1 synas
verbum1. være synlig, som man kan seHvis du går op på altanen, så kan du se havet i det fjerne
Hvis man kan ses, så eksisterer man
Att hon är lycklig, det syns
At hun er lykkelig, det ses (tydeligt)
2. virke, synesFreden kan synas oändligt långt borta, den kan tyckas vara oändligt långt borta
Det synes, som om freden er uendelig langt væk
3. ses, mødes (hverdagssprog/slang)Kanske vi syns!
Måske ses vi!
Det syns att...
Man kan se at...
-
2 synas
verbum1. være synlig, som man kan seHvis du går op på altanen, så kan du se havet i det fjerneHvis man kan ses, så eksisterer manAtt hon är lycklig, det syns
At hun er lykkelig, det ses (tydeligt)2. virke, synesFreden kan synas (förefalla, tyckas) oändligt långt borta, den kan tyckas vara oändligt långt borta
Det synes, som om freden er uendelig langt væk3. ses, mødes (hverdagssprog/slang)Kanske vi syns!
Måske ses vi!Særlige udtryk:Det syns att...
Man kan se at... -
3 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)
Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)
Uret taber tid, går bagefter
Vi ringede på, men ingen lukkede op
damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeur
Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står til
Gå tilbage i tiden; Være bagstræberisk
Det lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøre
Nogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.
Klockan är bara barnet!
II verbumKlokken er jo ikke så mange!
1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung
-
4 klocka
I substantivKirkeklokkerne i R. (kendt kirke i Stockholm)Jeg plukkede klokkeblomster og margeritter til min 'midsommerkrans' (blomsterkrans til håret)Uret taber tid, går bagefterVi ringede på, men ingen lukkede opSammensatte udtryk:damklocka; dörrklocka; väckarklocka
dameur; dørklokke; vækkeurSærlige udtryk:Vide hvad klokken er slået, forstå hvad der er i vente, hvor galt det står tilGå tilbage i tiden; Være bagstræberiskDet lyder ikke bekendt, der falder ikke nogen tiøreNogen skal dø eller forlade sin stilling, sit opdrag m.m.Klockan är bara barnet!
Klokken er jo ikke så mange!II verbum1. måle tidAtt löpa 100 meter utan att klocka (bli klockad) gjorde jag ofta när jag var ung
At løbe 100 meter uden at måle tiden gjorde jeg tit, da jeg var ung -
5 smak
substantiv1. smag, smagssansUmami som kallas 'den femte smaken' fungerar som en förstärkare för många andra smaker
Umami, som kaldes 'den femte smag', fungerer som et smagsforstærkende krydderiHa dålig smak, ha utsökt smak
Have dårlig smag, have udsøgt smagSærlige udtryk:Det faller i hennes (hans, deras) smak
Hun (han, de) synes om detSom man selv synes (kan li´) -
6 sanslös
adjektiv1. bevidstløs, som er besvimet2. ubehersket, skør, meningsløs, som man ikke kan forstå m.m.Helt meningsløst at invitere dem herhen, når vi hverken har penge eller mad
3. meget m.m. (hverdagssprog/slang) -
7 sanslös
adjektiv1. bevidstløs, som er besvimet2. ubehersket, skør, meningsløs, som man ikke kan forstå m.m.Helt meningsløst at invitere dem herhen, når vi hverken har penge eller mad3. meget m.m. (hverdagssprog/slang) -
8 smak
substantiv1. smag, smagssansHa dålig smak, ha utsökt smak
Have dårlig smag, have udsøgt smag
Det faller i hennes (hans, deras) smak
Hun (han, de) synes om det
-
9 blick
substantiv1. blik, øjekast (også i udvidet betydning)Fästa blicken på något, höja blicken, sänka blicken
Fæstne blikket på noget, hæve blikket, sænke blikketVacker som hon är drar hon allas blickar till sig!
Så smuk som hun er, tiltrækker hun sig alles blikke!I. kan se den færdige skulptur for sit indre blik2. blik, evne til at forstå og tolkeVad är det med Kajsa? Hon går runt med en sorgsen blick i ögonen
Hvad er der i vejen med K.? Hun går rundt med et bedrøvet udtryk i øjneneSammensatte udtryk:kännarblick; sängkammarblick; örnblick
kenderblik; sovekammerblik; ørneblikSærlige udtryk:Have et blik for noget, være god til at forstå noget eller kunne se hvad der er smuktKasta en blick på någon/något
Kigge (se) et kort øjeblik på nogen/nogetRikta blicken mot någon/något
Rette blikket mod nogen/nogetInte kunna slita blicken från något/något
Ikke kunne holde op med at kigge, fordi nogen/noget er yderst interessant, smukt m.m. -
10 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteII adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?
2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka' du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!
3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
III adverbiumKu' vi ikke tage på landet allerede på torsdag?
1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!
Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!
I heldigste tilfælde, hvis det lykkes
2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!
3. meget, lovligt, rigeligtDu tar i väl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!
4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien
5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have lånt
Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærket
Väl bekomme!
Velbekomme!
-
11 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteSærlige udtryk:II adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka´ du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
Ku´ vi ikke tage på landet allerede på torsdag?III adverbium1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!I heldigste tilfælde, hvis det lykkes2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!3. meget, lovligt, rigeligtDu tariväl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have låntSærlige udtryk:Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærketVäl bekomme!
Velbekomme!
См. также в других словарях:
Western — Westernfilm er en filmform som blev udbredt, endnu før Hollywood blev Hollywood og egentlig endnu før filmen blev film; Den første film om togrøverier blev produceret i 1903 (af Edwin S. Porter), og den var den første der tog nærbilledet i brug… … Danske encyklopædi
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vogel — 1. A Fôglar diar so êder sjong, gung a Kâter iar inj aauer a dik me (wegh me üüb a Dâi). (Amrum.) – Haupt, VIII, 351, 19. Die Vögel, die so früh singen, mit denen geht die Katze über den Deich (am Tage weg). 2. A grosser Vogel braucht a gross… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ludvig Holberg — Holbergs baggrund Den dansk/norske forfatter Ludvig Holberg blev født i Bergen, Norge i 1684 næsten et helt århundrede efter Descartes. Holberg var den yngste af seks brødre og hans far døde før Ludvig var et år gammel. Rent familiært kan det… … Danske encyklopædi
Geografi — er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ( jorden ) og graphein ( at skrive ). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det … Danske encyklopædi
Bæltedyr — Et bæltedyr kan spise cirka 100 kg insekter i løbet af et år. Nibåndsbæltedyret, Dasypus novemcinctus, findes i et område fra det nordlige Argentina til den sydlige del af USA. I vild tilstand kan de blive op til 10 år gamle, men de er meget… … Danske encyklopædi
Kuh — 1. A Kü moalkat trog a Hols. (Nordfries.) – Johansen, 72. Die Kuh milcht durch den Hals. 2. A Kuh söüft â méa, ässe vertroa kô. (Henneberg.) Auch eine Kuh säuft wol mehr als sie vertragen kann. Mit Anwendung auf Säufer. 3. A Küh wal t egh wed,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Skærm — En skærm bliver målt i tommer. Der findes forskellige slags tommer. De mest brugte er 14, 15, 17, 19 & 24 tommer. Skærme bliver brugt til at vise information på en glasplade, så brugeren kan se hvad der sker på computeren eller fjernsynet.… … Danske encyklopædi
Matematik — (Græsk mathema: videnskab, at lære; mathematikos: glad for at lære) er studiet af mønstre i mængde, struktur, ændringer og rummet. I den moderne defintion er det undersøgelsen af axiomatisk definerede abstrakte strukturer ved brug af logik som… … Danske encyklopædi
